0

Sådan bevarer du dit smukke tag. Undgå alger og mos

Passer du godt på dit hus, fordi du elsker dit hjem, og fordi du gerne vil bo dejligt? Det er til at forstå, og det kræver til tider en god indsats rundt omkring: i haven, indendørs og i indkørslen.

Men har du husket at overveje, hvordan du kan bibeholde dit smukke tag, således det ikke bliver tilgroet i mos, alger og andre grønne vækster? Det er nemlig ganske simpelt, om end det nok kræver hjælp fra en professionel. En algebehandling er nemlig aldrig langt væk, og det er samtidig en effektiv og simpel løsning på problemet.

Ud over at ødelægge udseendet på dit tag, så har alger og mos også ry for på lang sigt at ødelægge dit tag. Kort sagt trækker væksternes rødder sig ned i tagmaterialet, og langsomt, men sikkert vil vandet i rødderne udvide sig, når først vinterens frost kommer.

På lang sigt sikrer dette ødelagte tagsten og dermed et utæt tag. Dét undgår du også med en professionel algebehandling af dit tag.

Algebehandling forebygger grimt udseende og skader

Som sagt er en algebehandling af en professionel den oplagte måde at komme af med sine alger på. Men det er også den suverænt nemmeste måde at vedligeholde det gode udseende og være præventiv over for væksterne. Én behandling er nemlig ikke nok, og derfor foreslås det da også, at behandlingen gentages med jævne mellemrum.

En professionel vil kunne rådgive dig om dette. Men kort sagt er behandlingen også det rette middel til at bevare dit smukke tag, ligesom at det forlænger tagets levetid.

Det er nemmest at få hjælp af en professionel

Hvis du er typen, som ikke har noget imod at gøre tingene selv, har du måske gået og grublet over, hvorvidt en algebehandling mon er noget, som du selv ville kunne klare. Hertil kan det siges, at det givetvis ikke er således. Algebehandling kræver nemlig både professionelt udstyr og et særligt middel, som alt sammen kalder på hjælp udefra.

Først og fremmest skal dine tagrender renses for skidt og blade. Det er en nødvendighed for at kunne stoppe afløbet, som igen er en nødvendighed for at kunne suge algemidlet op fra tagrenden. Midlet skal helst ikke ud i den danske natur og i vores grundvand.

Dertil har du muligvis også overvejet, at en højtryksrenser må være løsningen – men sådan er det ikke. Ved brug af højtryksrenser risikerer du nemlig at skade tagmaterialet, hvilket jo i sagens natur vil være dumt, når nu du forhindrer algerne i at gøre det selvsamme.

Vær opmærksom på, at virkningen tager nogle uger

Hvis du har en konfirmation, fødselsdag eller et sølvbryllup rundt om hjørnet, så vil du muligvis være interesseret i at vide, at effekten ikke er 100% øjeblikkelig. Afhængigt af tilvæksten på dit tag skal du medregne 1-2 måneder, før at effekten er tydelig for øjet.

Når det så er sagt, så er denne ventetid resultatet værd, da du får dit smukke tag tilbage. Ligeledes skal du også være opmærksom på, at behandlingen ikke renser taget for snavs og skidt.

Algehandlingen er bedst mellem marts og oktober

Ligesom med ovenstående tip er det vigtigt at være opmærksom på, at en algehandling ikke vil være lige effektivt hele året. Faktisk er behandlingen typisk bedst at få udført mellem marts og oktober, ligesom at der ikke må være regnvejr 6 timer efter.

Der skal desuden heller ikke være dagsfrost, hvis behandlingen skal være effektiv. Når disse krav er taget i betragtning, så er det trods alt alligevel en nem måde at holde sit tag flot, sundt og stærkt på.

admin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *